Kender du følelsen af at mangle 5 min. i hverdagen? Tid til at finde bilnøglerne, pakke gymnastiktasken, fange hunden, drikke kaffen eller skrabe is af forruden - før du styrter ud ad døren. Vores nye App ”StopTiden” er lavet netop til dig! 
Med blot et enkelt klik stopper du tiden, så du får lige præcis den ekstra tid, som du har brug for.

 

StopTiden er skabt ud fra et brændende ønske, om at give vores kunder muligheden for en lille smule ekstra tid i hverdagen. Mange af os føler, at vi ofte mangler tid og overskud i hverdagen, hvor der er et stramt program, og rigtig mange behov at tilgodese. Vi har brug for tid til at nå de praktiske opgaver, kvalitetstid med vores familie og venner, tid til at passe på os selv, tid til at slappe af, og tid til at koncentrere os om vores arbejde. 

 

StopTiden er udviklet af softwarevirksomheden Headfitted ApS, hvor efterspørgslen efter sådan et stykke software har været stort. CEO Jannie Friis fortæller: 

 

Jeg er ofte blevet spurgt; “Hvornår laver i den app, der kan få tiden til at stå stille i 5 min..”, så det har vi nu gjort. Det er jo virkelig praktisk, hvis man er lige ved ikke at kunne nå bussen, eller hvis man ikke kan finde den ene sko på vej ud ad døren om morgenen. Så stopper man bare tiden et øjeblik, så man kan nå det hele i ro og mag. 
Vi vil gerne udvikle produkter som løser rigtige problemer for brugerne, så derfor er det en stor fornøjelse at kunne frigive en app, som løser et helt reelt problem for mange mennesker.

 

StopTiden er sat i verden, så den kan give os præcis den lille smule ekstra tid til de vigtige ting, som kan gøre den helt store forskel: Tid til et ekstra kram på vej i skole, tid til at finde den yndlingssko, tid til at kigge ud af vinduet og få sjælen med. Uanset hvad du vil bruge din ekstra tid på, håber vi, at det vil give dig plads til lidt mere ro og overskud i hverdagen. Måske behøver al ting ikke at gå så hurtigt?

 

FAKTA

”StopTiden” er gratis, og kan bruges af alle

Du finder ”StopTiden” ved at følge dette link: http://test.headfitted.dk/tid/