I Headfitted designer vi software ud fra vores egen iterative UIC-model. Modellen er struktureret i tre overordnede faser: Understand, Ideate og Construct. Faserne er relevant lige fra idéen til et digitalt produkt opstår, til produktet er ude hos brugerne. Samtidig lærer vi af brugernes anvendelse af produktet - og bruger denne viden til produkt forbedringer. 
Samtidig bemærkes, at UIC-modellen er en iterativproces. Det vil sige, at processen gentager sig indtil softwareløsningen er “done”.

Denne artikel har fokus på den første del af udviklingen, hvor idéerne opstår og konkretiseres i forskellige koncepter og typer - også kaldet den konceptuelle del af designprocessen. Herunder forklares, hvordan UIC-modellen anvendes i denne sammenhæng.

Understand

Understand er forståelsesfasen. Her indsamler vi relevant information omkring det fagområde, vi skal arbejde inden for, og hvilke problematikker, der findes inden for dette område. Nogle gange forligger en del af dette arbejde gennem specifikationer eller viden fra samarbejdspartnere og/ eller kunder. Andre gange begynder vi fra scratch, og må researche om branchen mm.

Udover at undersøge fagområdet og relevante stakeholders, har vi også fokus på brugerne og deres behov og udfordringer. For at undersøge dette, interviewer og/eller observerer vi de potentielle brugere, for at få indblik i hvilke udfordringer de oplever. Det kan også være en eksisterende arbejdsproces, hvor der kan ske en værdi forøgelse gennem en digitalisering af arbejdsflowet.

En del af forståelsesfasen består også af undersøgelse omkring markedet, som det kommende softwareprodukt indskriver sig i. Vi undersøger hvilken konkurrence der er på det pågældende område, og hvordan vores kommende softwareprodukt kan skille sig ud fra konkurrenterne – både designmæssigt, men også teknisk og funktionalitetsmæssigt. 

 

Ideate

I denne fase bearbejdes og strukturers den indsamlede data, som fandt sted i den forrige fase. Data’en sorteres, kategoriseres og organiseres. Er vi i begyndelsen af et projekt, formulerer vi et designspørgsmål, på baggrund af den viden der er opnået i understand fasen. 
Det kunne være: ”Hvor skaber vi mere anderkendelse og ros blandt unge mennesker, som færdes i miljøer, hvor de oplever mobning?” Som vi arbejder med i AppMire - eller “ Hvordan skaber vi mere gennemsigtig og en bedre proces, i forbindelse med produktion af tøj?” Som vi arbejder med i Delogue.  Spørgsmålet sætter dermed en ramme for det område vi arbejder inden for - og som guider os i vores arbejde. 

På baggrund af spørgsmålet, generes ideer og designkoncepter. Der laves forskellige typer af skitser som konkretiserer idéerne og koncepterne. Det handler om at udforske de mange muligheder, scenarier og idéer. Et resultat kunne være en form for idé katalog / bibliotek.

 

Construct 

I denne fase, indlejres idéerne og koncepterne i en konkret prototype form. Der tages et bevist valg om, hvilken form der er bedst, og hvilke idéer og koncepter der skal føres videre. Ofte laves der en form for p-plads, hvor idéer og koncepter som fravælges, parkeres. Det giver en mulighed for at man kan vende tilbage til dem, hvis det bliver relevant. 

Formen for designet kan ske gennem scenarier, skitser, og storyboad flows, som giver et indblik i brugerne, deres kontekst og de behov, de har i en given kontekst- samt hvordan man kan imødekomme dette behov i en softwareløsning.
En anden metode kunne være papir prototyper, som er simple skitser af, hvordan det færdige software vil komme til virke, hvilke funktioner det kan indeholde etc.

 Når prototype formen er på plads, testes denne. Det kan være overfor kunden, brugerne eller ens kollegaer, som kan være repræsentanter for eventuelle stakeholders. En prototype anvendes også til at diskutere med programmører, om hvilke tekniske muligheder og begrænsninger der er i det produkt, man arbejder med at udvikle.

Efterfølgende tester man, om designet giver mening for brugerne, og hvordan brugerne oplever den problematik, som softwareproduktet skal af problematisere. Dette vil føre ind til en ny ”understand” fase, hvor man får viden og feedback fra det man har forevist - denne viden tager vi ind i en ny ”Ideate” fase, hvor vi ud fra feedbacken kommer med nye idéer, videre udvikle på konceptet, og konkretisere det i en ny prototype form.  

For hvert loop i UIC processen bliver software prototypen og formen mere og mere konkret.

Caseeksempel: Movejam 

Scenarie Prototyper de første skitser og de endelige tegninger:

Screen Shot 2018-12-04 at 10.38.33.png
Screen Shot 2018-12-04 at 10.39.19.png
Story.jpg
Screen Shot 2018-12-04 at 10.39.19.png

Prototype proces

Forskellige niveauer af den samme skærm.

Første prototype skitse kom klienten med:

01a.png

Nedenfor ses en skitse, hvor vi arbejdede med at organisere de eksisterende informationer og nye informationer på en ny måde:

01b.png

Skitse af rentegning af nummer to billede. Her konkretiseres ift. indhold og placering.

01c.png

I den sidste del af processen, arbejdede vi med farver, typografi etc. Det vil sige produktets visuelle identitet.

01d.png