Effektiv brugertest: 5 tips til, hvordan du får de rigtige data

Skærmbillede 2019-08-05 kl. 14.04.38.png

Arbejder du med brugertest? Eller skal du i gang?
Der er mange parametre som skal tilrettelægges og koordineres, inden en brugertest kan udføres. Parametre som skal sikre, at du og dit team får de rigtige data fra brugertesten, som I kan tage med videre i jeres udviklingsarbejde.

Vi giver her 5 gode tips til, hvad I skal have for øje ved en brugertest.

1)   Definér mål for undersøgelsen

 Inden du og dit team begynder brugertesten, er det ret essentielt at klargøre, hvad formålet med jeres brugertests er. Hvad er det I vil undersøge og få valideret?  

Målet med brugertesten har betydning for brugertestens omfang – og hvordan testen skal struktureres. Det bør derfor prioriteres som det første. 

Det vil være forskellige data dit team vil få, alt efter, hvilke mål for brugertesten I opsætter. Fælles for metoderne bag brugertests har dog et bredt fokus. Derfor er der ikke kun fokus på, hvordan funktioner eller knapper er placeret i et softwareprodukt. Det handler også om indsamling af information omkring brugernes følelsesmæssige oplevelse af produktet. Det vil sige, hvor tilfredsstillende produktet er ift. brugernes behov og forventninger til produktets funktioner. 

 

2)   Skalér brugertest efter ressourcer 

Når I har defineret jeres mål for brugertesten, er det vigtigt at I skalere denne efter jeres ressourcer. Hvor meget tid har I til rådighed – og stemmer jeres tid overens med det mål, som I har sat for undersøgelsen? Eller skal der bruges mere tid end først antaget? 

Samtidig handler det også om økonomi. For hvor mange brugere vil I have med til jeres brugertest? Skal de have noget for det? Skal I leje lokaler, eller kan testbrugerne besøge jer på kontoret? 

Alle disse praktiske spørgsmål skal være på plads, før en brugertest vil give jer værdi. Hvis brugertesten tager for meget af jeres ressourcer, skal I måske skalere denne ned. Eller overveje, om de brugte ressourcer er godt investeret i forhold til det output, som I forventer brugertesten kan give jer. 

  

3)   Overvej brugertestmetode

I forlængelse af jeres brugertests mål og ressourcer, skal teamet nøje overveje, hvilken brugertestmetode som vil give mening at benytte. Hvilken metode vil få brugertesten til at nå jeres mål, inden for de givne ressourcer? 

Der er mange brugertestmetoder, som teamet kan gøre brug af. Er jeres mål at undersøge, hvordan en bestemt brugergruppe forstår et softwareprodukt – eller vil I have et softwareprodukt testet, inden I lancerer det for salg? Som følge af jeres mål, skal I blive enige om en metode, som kan give jer brugbare data. 
For inspiration, kan I læse vores blogindlæg her omkring 3 brugertestmetoder, som har været guld værd for os.

 

4)   Skab et åbent miljø

Det kan virke ligetil at tale med brugerne om et softwareprodukt, når brugertesten er gået i gang. Men der er flere faldgruber, som er forbundet hertil. 

Mange brugere kan føle sig intimideret af at have en IT-fagperson til at sidde ved siden af – ligesom brugeren kan være bange for, at han/ hun svarer forkert på et spørgsmål. Begge to scenarier, der ikke vil give et retvisende resultat af brugertesten. 

Brugerne skal ikke føle, at de er til eksamen, hvor de kan gøre noget forkert. Ideen med brugertest er netop at få et her-og-nu syn på, hvordan brugerne interagerer med softwareproduktet. Derfor er det essentielt, at teamet får skabt et åbent miljø, hvor brugerne føler sig trygge – og at brugerne motivere sig selv til at komme med ærlige og spontane kommentarer omkring det softwareprodukt, som de tester. 
Det er dog ofte nødvendigt at teamet kommer med kommentarer eller spørgsmål under brugertesten, så brugerne har noget at forholde sig til. Men ikke desto mindre er det netop brugernes udfordringer ved brugen af softwareproduktet, som skal klarlægges. Ellers kan produktet ikke videreudvikles. 

  

5)   Lyt ikke kun til brugerne

Efter endt brugertest, skal teamet indsamle data, som er blevet udledt af brugertesten. Af indsamlet materiale, vil der højt sandsynlig være en overordnet forståelse af, hvordan alle testbrugerne oplevede softwareproduktet – ligesom der vil være subjektive data, som enten bakker op, eller uddyber testresultatet. 

Når teamet evaluerer på den indsamlet data, skal dette prioriteres og sættes i system – særligt hvis der skal implementeres nye funktioner i softwareproduktet. Brugernes feedback er guld værd for softwareudviklere, da det er disse brugere, som i fremtiden skal bruge produktet – og derfor skal produktet også tilpasses deres behov og ønsker. Men teamet skal ikke glemme deres faglige viden, og deres egne erfaringer med softwareudvikling. Det kan være nødvendigt for teamet at vente med at implementere nogle af testbrugernes ønsker, pga. ressourcer. Og mange gange skal teamet også vurdere, om brugernes ønsker kan lade sig gøre rent teknisk. 

3 brugertestmetoder, som er guld værd!

I softwarebranchen er produkter, tjenester og apps dedikeret til de mennesker, som skal bruge dem. Og derfor er brugertests vigtige. Formålet med brugertest er at få slutbrugernes perspektiver på produkterne.
Brugeroplevelsesdesign fokuserer på at designe IT-produkter til ”rigtige brugere”, hvor brugertests fortæller os, hvem disse brugere er, i hvilken kontekst de skal bruge IT-produktet etc.  

 Ved udvikling af vores egne produkter, AppMire og ’Opgaver der Samler’, har vi selv gjort brug af 3 brugertestmetoder. Disse har været guld værd for os til at forstå, hvordan produkterne skulle udvikles, så slutbrugernes behov blev imødekommet:

Brugervenlighedstest 

Test af brugervenlighed er en proces, hvor vi observerer en bruger, mens han/hun prøver vores produkt. Brugervenlighedstesten er den bedste metode til at kunne forstå, hvordan rigtige brugere oplever et IT-produkt. 

Det er også en metode, hvor man nemt kan få en række oplysninger om brugerne, ligesom metoden er nem at kombinere med andre metoder.

 Brugervenlighedstesten administreres af en moderator (fagperson) som ønsker at få feedback af live-brugere. Under en modereret brugervenlighedstest mødes moderator med testbrugerne, hvor moderatoren guider brugerne gennem opgaver, besvarer deres spørgsmål, og får brugernes feedback i realtid. At være fysisk sammen med testbrugerne, styrker kommunikationen og forståelsen af deres brug af IT-produktet, da man hurtigt kan afklare spørgsmål og udfordringer. 

 Vi anbefaler, at denne form for brugervenlighedstest, benyttes tidligt i designfasen – når udviklingsteamet har en prototype af et IT-produkt. Det bliver lettere for teamet at tilpasse IT-produktet, med testdeltagernes feedback, når IT-produktet er under udvikling - og ikke når produktet er ’færdigt’. 

 

 Fokusgrupper

En af mest kendte brugertestmetoder, som også bruges i andre brancher, er fokusgruppemetoden. Metoden er meget velanset, da den giver en god 1:1 kommunikation mellem fagperson og testbrugere. I en fokusgruppe samles mellem 6 – 12 brugere, for at diskutere spørgsmål og bekymringer omkring funktioner i et IT-produkt. 
Et fokusgruppemøde vil typisk vare 2 timer, og mødet drives af en moderator, der styrer slagets gang. 

Før fokusgruppemødet giver værdi, kræver det, at testbrugerne har prøvet IT-produktet. 

Fokusgruppemetoden hjælper udviklingsteamet med at vurdere brugernes behov og følelser – både før at et produkt frigives, og længe efter dets frigivelse. Derfor kan man som team altid benytte sig af fokusgruppemetoden, hvis man enten ønsker at optimere et nuværende IT-produkt, eller når teamet er i gang med at udvikle et helt nyt produkt. 
Det vigtige her er, at fokusgruppernes rolle ikke er at vurdere designanvendelighed, men at opdage, hvad testbrugerne vil have/ har af ønsker. Det handler om at få brugernes personlige tanker og præferencer, som kan implementeres i et IT-produkt. 

 

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser er en klassisk metode til at indsamle data. Det er en nem måde at indsamle store mængder af data, uden at udviklingsteamet skal bruge for meget tid. Man kan oprette undersøgelserne ved hjælp af adskillelige digitale værktøjer, som administrerer og udfører statistik på svarerne fra testbrugerne.
Det er dog vigtigt at teamet nøje funderer over, hvad det er for nogle elementer ved et IT-produkt, som de vil have svar omkring – og hvordan dette bliver formuleret i spørgeskemaet. 

 Ved brug af spørgeskemaer skal man også være opmærksom på, at brugeradfærden ikke kan undersøges. Hvis man ønsker dette, skal man bruge en af ovenævnte metoder. 

 

 Opsummering 

Brugertest er en væsentlig del af en udviklingsproces. Det er en god måde at forstå, hvordan brugerne interagerer med IT-produktet – og hvordan denne evt. skal tilpasses brugernes behov. Valget af hvilken brugertestmetode teamet vil bruge, afhænger af IT-produktet, hvilken viden man efterspørger – og hvor lang tid teamet har til rådighed.