4 nøglefaktorer til, et projekt lykkes

Der findes mange overordnet faktorer til, hvordan man definerer en projektsucces. Det afhænger først og fremmest af den enkelte virksomheds strategi – men også, hvad formålet med projektet er. Herunder kundernes forventning til projektet/ dét produkt, som skal udvikles.
Dog vil vi give dig 4 parametre, som kan være med til at give dit projekt succes. 

 Som altid skriver vi på baggrund af vores egne erfaringer, med udvikling af software for kunder.

Skærmbillede 2019-10-04 kl. 12.31.01.png

 

1. Hav realistiske forventninger

Processen med at evaluere krav, og have styr på alle dele af projektet, er krævende. Det er normalt, at der opstår moderate problemer og udfordringer i løbet af projektet. Projektteamet skal derfor være realistiske med hensyn til projektomfang, tidsplan og hvordan processen skal forløbe. 

 

2. Sæt et fælles mål

Det er måske indlysende, men det første og vigtigste trin til at styre forventningerne til et projekt, er at skabe en fælles forståelse for det produkt/ projekt, som skal leveres. Hos os er det særlig vigtigt, at alle i projektet, Product Owner, Scrum Master og udviklingsteamet forstår, hvad projekt/ produktkravene og målene er. 
Samtidig er det også vigtigt at skabe fælles forståelse og enighed om projektprocessen. Lav evt. skabeloner om procedurer, og forventningsafstem, hvem der har hvilke roller – og hvordan kommunikationen mellem parterne bedst varetages.  

 

3. Definer realistisk budget og plan

Det er også vigtigt at sætte realistiske forventninger til projektets omfang, budget og tidsplan. Når projektteamet har en fælles forståelse for projektets elementer, og har samme forventninger til dets omfang, budget og tidsplan, er det vigtigt at kommunikere aktivt om projektets status, problemer og risici. På den måde kan man enten bekræfte forventningerne, eller møde udfordringer inden de løber for løbsk, igennem projektets varighed. 

 

4. Sikre klar kommunikation til ledelse og kunder 

For at sikre projektet succes, er det vigtigt at ledelsen, og sommetider kunden, alt efter samarbejdets omfang og relation, regelmæssigt får ”statusrapporter” om projektets fremskridt, og hvilke delmål (Læs: deadlines) projektet har. Det er selvfølgelig forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor meget ledelsen er med i bestemmelsen omkring projektet. Men det er altid en god idé at ledelsen får updates omkring projektets status.
Med klar og hyppig kommunikation til ledelse og kunder, får de også et indblik i, hvor projektet er på vej hen – og de bliver klar over de forhindringer, som måtte komme. 

 

Konklusion

At få succes med sit projekt, handler først og fremmest om at sikre klar kommunikation. Klar kommunikation til ledelse, kunder og andre teammedlemmer, så alle parter er med på, hvor langt projektet er kommet – og så parterne får indblik i eventuelle udfordringer. På denne måde skabes en fælles forståelse for projektets omfang. Desuden er det altid en god idé at forventningsafstemme omkring roller, projektets forløb, mål og budget, så der ikke opstår misforståelser omkring dette undervejs, som projektet skrider frem.

Værdien af brugertests

Du har sikkert hørt om brugertests før. Men ved du, hvorfor brugertests er vigtige? 

Jeg vil give en kort forklaring på, hvad en brugertest er – og hvilken værdi brugertests giver, ved udvikling af produkter. 

 

Brugertests er et sæt af metoder, redskaber og værktøjer, som hjælper designere og produktudviklere med at opdage udfordringer i et produkt, under udviklingsfasen. At opdage et produkts udfordringer tidligt i udviklingsprocessen, kan hjælpe virksomheden med at undgå økonomiske fejl – og kan føre til en forbedret produktudrulning. 

 Brugertests kan afholdes i alle faser i udviklingsprocessen, af et produkt. Her er det mest værdifuldt at lave prototyper af produktet, for at testbrugerne får et reelt billede af produktet – og teamet kan undersøge, hvordan brugerne interagere med dette. Der findes dog flere niveauer og typer af brugertests, hvor det er vigtigt at teamet sætter klare rammer for, hvilke(t) svar om produktet, de søger.

Særlig fremhæves to engelske begreber om brugertests, som teamet skal afgrænse deres test ud fra: User Testing og Usability Testing


User Testing er et overordnet begreb/ udtryk, der anvendes, når man skal undersøge et produkts brugbarhed. Man stiller derfor typisk spørgsmålene ”Imødekommer produktet et behov?” og ”Er produktet en løsning på et problem?”.  

Usability Testing distancerer sig lidt fra User Testing. Formålet med usability testing er at finde ud af, hvordan produktet performer i forhold til brugernes forventninger. Derfor vil teamet typisk spørge: ”Forstår brugerne at bruge produktet?”. 

Skærmbillede 2019-09-23 kl. 09.38.55.png

 

 Værdien af brugertests for udviklingsteamet

At udføre brugertests giver udviklingsteamet værdifuld feedback om produkts funktion og design, som teamet kan bruge i den videre udviklings af produktet. En stor fordel ved løbende at udføre brugertests er, at når produktet er færdigudviklet, er dets formål meget klart for slutbrugerne – og salg af produktet kan blive nemmere. 

 

Men brugertests giver også fordele i selve udviklingsprocessen. Jeg vil nævne nogle få: 

 

·      Fail fast: Under udviklingen af produktet, er det bedst at ’fejle’ hurtigt, så disse kan nå at blive rettet, inden man har brugt for meget tid på produktet. 

·      Reduktion af omkostning: Virksomheden kan spare penge, ved løbende at finde ud af, hvordan produktets funktioner tilpasses målgruppens forventninger

·      Nye ideer: Når brugerne giver feedback, kommer de som regel også med informationer, som kan bruges til at gøre produktet bedre, eller endda give ideer til nye funktioner. 

 

 Konklusion 

User Testing validerer behovet for et produkt, mens Usability Testing validerer hvordan produktet virker for testbrugerne. Der er flere metoder til, hvordan teamet får de rigtige data’er ud af deres brugertests. Det kan du læse mere om her.

 At få brugere til at teste prototyper af et kommende produkt gør, at virksomheden kan spare ressourcer (både økonomisk og timemæssigt) ved hele tiden at have for øje, hvordan produktet rammer slutbrugerens behov. Og ikke mindst forventninger til produktet. Dette vil føre til bedre produkter, og større brugertilfredshed.