Konceptudvikling
Udvikling af innovativ software ud fra behovsanalyser
Udgangspunktet for ethvert softwareudviklingsprojekt er en problemstilling som skal løses. I alle vores projekter drejer det sig om nogle behov som skal imødekommes. Det første vi gør i opstarten af et nyt projekt er derfor at undersøge hvilke behov, der eksisterer, og her er brugerne eksperter. Derfor opsøger vi brugerne for at få input til konceptudviklingen.
Når vi har opnået en domæneforståelse og et billede af, hvad softwareløsningen skal kunne afhjælpe af behov, går vi i gang med at udvikle et bagvedliggende koncept. Vi tilfører projektet en holistisk ånd og ser dermed problemstillingen ud fra et helhedsperspektiv. Det betyder at vi udvikler mere gennemgribende og innovative ideer, som er med til at udvide brugernes horisont i forhold til hvilke softwaremæssige muligheder, der findes.
Programmering
Softwareudvikling gennem tæt og udbytterigt samarbejde
Den primære andel af selve programmeringsarbejdet foregår i vores datterselskab Headfitted Solutions i Indien. Vi anvender softwareudviklings- og projektledelsesmodellen Scrum som er med til at sikre et tæt samarbejde gennem daglig kommunikation og opfølgning på alle softwareleverancer.
Vi gør meget ud af at have denne systematiske kommunikation for at sikre at leverancerne stemmer overens med specifikationerne. På trods af kulturforskellene er det lykkedes os at skabe et utroligt velfungerende og fordelagtigt kollegialt samarbejde som influerer positivt på vores softwareløsninger, både i forhold til kvalitet og pris.
Resultat
Innovative og brugervenlige softwareløsninger
Vi skaber avancerede og innovative softwareløsninger der stemmer overens med brugernes behov. I samarbejde med kunden og brugerne gennemfører vi udviklingsprocessen hvor de mange ideer fra konceptudviklingen transformeres til en innovativ softwareløsning.
Det er en lang proces som kræver et løbende, tæt samarbejde - dels eksternt mellem brugerne og os, dels internt hos os mellem konceptudviklere og programmører. På den måde sikrer vi at softwareløsningen ender op med at matche brugernes behov. Vi oplever det eksterne og interne flerfaglige samarbejde som en stor fordel fordi hver projektdeltager bidrager med det, som han eller hun er den bedste til, og derfor bliver resultatet en avanceret, brugervenlig og innovativ softwareløsning.