Ideen bag

Mitii - move it to improve it

Den bagvedliggende idé for træningssystemet Mitii som er udviklet til børn med Cerebral Parese, også kaldet spastisk lammelse, er "mere handling, mindre behandling" - "Move it to improve it". Bevægelse og indlæring opfattes som nøglen til forbedring.

Læs mere om Ideen bag

Samtidig er der nogle generelle ideer som ligger til grund for udviklingen af programmet:

  • Mennesker er forskellige og skal have en træning, der matcher deres behov.
  • Træningssystemet skal være billigt og lettilgængeligt for brugeren.
  • Det skal være muligt for et barn at træne hver dag.
  • En terapeut skal kunne observere og registrere børnenes træning i hjemmet og benytte den opsamlede viden til at tilpasse træningen.

Formålet

Forbedret livskvalitet for børn med spastisk lammelse

Den nyeste viden inden for hjerneforskning skal udnyttes til at lave et effektivt træningsforløb for børn med spastisk lammelse, og til at dokumentere virkningen af regelmæssig træning i form af en kombination af fysiske og kognitive øvelser. Hjerneskadede børn skal hjælpes til at udvikle sig fra en passiv til en aktiv tilværelse.

Processen

Samarbejde omkring en iterativ systemudviklingsmodel

Headfitted har udviklet programmet for og i tæt samarbejde med Helene Elsass Center og Mitii Development. Samarbejdet var baseret på Scrum som er en iterativ softwareudviklings- og projektledelsesmodel. Vi udarbejdede indledningsvist en prototype som vi gennemtestede på en brugergruppe bestående af terapeuter og børn med Cerebral Parese.

Læs mere om Processen

Denne gennemtestning og daglige brug af systemet gav et mere klart billede af hvilke behov systemet skulle kunne tilgodese. Systemet er i hele udviklingsfasen blevet tilrettet og tilpasset brugerne for at opnå det optimale system.

Resultatet

Revolutionerende træningssystem til spastisk lammede børn

Systemet er internetbaseret, således at brugeren kan logge ind i systemet via en almindelig browser. Systemet består af en terapeutdel og en træningsdel.

Læs mere om Resultatet
  • Terapeutdelen - bidrager til at terapeuten med udgangspunkt i individuelle undersøgelser og tests kan tilrettelægge et personligt træningsprogram som løbende kan ændres og skræddersyes til det enkelte barn. Det internetbaserede system genererer feedback til terapeuten med oplysninger om barnets daglige træningsforløb, og terapeuten kan således holde øje med hyppigheden og varigheden af træningen. Systemet gør terapeuten i stand til at servicere mange brugere på samme tid.
  • Træningsdelen - er det interface som barnet oplever, og det består af et træningsprogram med forskellige øvelser/spil, som er tilpasset det enkelte barn. Computerprogrammet kombinerer træning af hjernen med fysiske øvelser, og det er designet således at brugeren skal bevæge sig for at løse forskellige opgaver. Træningen foregår ved hjælp af et webkamera og en computer med adgang til Internettet. Webkameraet opfanger brugerens bevægelser, og computeren omsætter bevægelserne til styring af de specialdesignede spil/øvelser.

I første omgang er systemet rettet mod genoptræningen af børn med Cerebral Parese, men systemet kan bruges af alle, der har behov for at træne hjernen og kroppen på en motiverende og samtidig effektiv måde. Systemet er nu ude i en version 1.0.

Højhastighedskomiteen nævner Mitii i sin rapport som et rigtigt godt eksempel på hvordan Danmark kan skabe udvikling inden for det offentlige ved hjælp af værdiskabende digitale tjenester. Der kan opnås store effektiviseringsgevinster gennem det digitale medie, og de frigivne ressourcer kan bruges til at skabe øget værdi i det offentlige. Eksempelvis kan der tilbydes en mere målrettet indsats over for de borgere hvis sager er mere komplekse, og hvor digital betjening dermed ikke er en mulighed.

Presse

Her er nogle af artiklerne om Mitii som har figureret i medierne

Politikken: "Computerspil skal gøre livet bedre for spastisk lammede"

Helse: "Computerspil giver handicappede børn nyt liv"

Helene Elsass Center: "Infoark om Mitii"