Baggrunden

Headfitted  - et innovations -   og softwareudviklingsfirma

Headfitted blev grundlagt i 2007 af Chris Brahe Thomasen og Mikkel Thormod, og vi har nu kontorer i Århus og København, samt Pune i Indien. Vi har siden grundlæggelsen arbejdet med forskellige projekter omhandlende softwareudvikling, interaktionsdesign og innovation. Vi har en baggrund i Bang & Olufsen hvor vi var med til at indføre Scrum og opstarte outsourcing til Indien.

Læs mere om Baggrunden

Fælles for alle vores udviklingsprojekter er at det er mennesker, der er omdrejningspunktet, og projekterne er karakteriseret ved stor idérigdom, brugervenlighed og en holistisk tilgang.

Afdelingen i Indien er et datterselskab - Headfitted Solutions - som blev stiftet i januar 2008. Der varetages den primære del af vores softwareudvikling.

Navnet

Løsninger der passer ind i hovedet

Ideen til navnet Headfitted kom fra en konference som vi deltog i for nogle år siden, hvor der blev præsenteret flere komplicerede PowerPoint-shows. Efter hver præsentation var der en lille japansk mand der rejste sig op og sagde, "It has to be head-fitted things".

Læs mere om Navnet

Først var der ingen der forstod, hvad han sagde. Men da han vedblev med at sige de samme få ord efter hver præsentation, begynde folk at forstå meningen med det, han forsøgte at sige: for at man skal få noget ud af en præsentation, bliver det nødt til at kunne passe ind i hovedet - være headfitted.

Headfitted er derfor både vores navn og vores filosofi. Vi udvikler innovativ software som skaber nye muligheder for interaktion, og vi gør det på en måde som giver mening for mennesker. Vores tilgang til en problemstilling er at anskue den ud fra dens kontekst og at skabe den bedste løsning inden for denne kontekst. Det betyder i praksis at vi arbejder tæt sammen med vores kunder i udviklingen af nye ideer og løsninger, og at vi hele tiden arbejder på at gøre vores løsninger så enkle og håndterbare som muligt. Det er efter vores mening holistisk softwareudvikling.