Overordnet idé
Brugsdrevet innovation giver mulighed for at teste brugervenlighed mens der udvikles
Brugsdrevet innovation er udvikling med brugere og deres domæne i fokus. Vi mener, at kun ved at inddrage brugere og se problemstillingerne fra deres perspektiv er det muligt at udvikles oftwareløsninger, der virkelig er innovative og brugbare på samme tid.
Du kan sjældent spørge brugerne, hvad de ønsker, og få et brugbart svar, men ved at udforske brugssammenhængen og forsøge at forstå brugernes behov, ønsker vi at udvikle en dyb forståelse for brugerne og deres domæne, som vil hjælpe os med driveinnovationsprocessen i den rigtige retning.
Prototyper
Innovative udkast udviklet ud fra solid domæneforståelse
Vores udgangspunkt for alle projekter er at sætte brugerne i centrum og arbejde på at forstå deres domæne så vi kan udvikle en løsning, der matcher deres behov. Vi har respekt for konteksten og dem der sidder i den, og vi lægger vægt på at brugerne skal bevare autonomien i deres beslutninger.
Samtidig er vi innovative og forsøger at ændre brugernes perspektiv så de bliver klogere på hvad, de har brug for. Det gør vi ved at udvikle prototyper som brugerne kan afprøve i praksis. Prototyperne giver brugerne en bedre idé om deres egentlige behov, og brugerne kan komme med ændringsforslag til prototyperne, så vi kan tilpasse dem til en løsning, der i sidste ende passer perfekt til brugerens behov. For os handler brugsdrevet innovation dermed om at kombinere vores softwaremæssige ekspertviden med brugernes domæneekspertise.
Fokus på brugen
Når brugerens oplevelse af den færdige løsning er altafgørende
Vi fokuserer meget på at lytte til den feedback brugerne giver som følge af deres afprøvning af prototyper. Det kan godt være at en prototype på en løsning i teorien er meget funktionel og innovativ, men hvis den ikke fungerer for brugerne i praksis, er den intet værd. Kernen i brugsdrevet innovation er således løbende afprøvning af forskellige prototyper og efterfølgende tilpasninger på baggrund af brugernes oplevelser med brugen.
Resultat
Innovation og præcis imødekommelse af behov
Brugsdrevet innovation er en udviklingsproces der typisk kræver flere omgange af udvikling, afprøvning, feedback og tilpasning af de forskellige prototyper, men så er det endelige resultat også en innovativ løsning, der fungerer, fordi alt er gennemtestet og tilpasset brugernes behov ned til mindste detalje.
Som oftest i brugsdrevne udviklingsforløb er den endelige løsning meget anderledes end det kunden og brugerne havde forestillet sig i udgangspunktet af projektet, fordi vi er kommet med nye ideer og perspektiver på hvad, der kunne være en funktionel løsning på nogle konkrete problemstillinger og behov. I tæt samarbejde med brugerne er disse ideer blevet udviklet til nye innovative softwareløsninger.